18huller: sky/forest  •  9 huller: sand
Buggy tilladt
Golfbox logo
Golfbox

Torsdagsklubben

For alle 9-hullers medlemmer

Velkommen i Torsdagsklubben

Formålet med Torsdagsklubben er at give dig mulighed for hver torsdag eftermiddag at spille 9 huller på en af Danmarks bedste golfbaner. Men ikke mindst møder du andre medlemmer i Lübker Golf Klub og støtter op om det sociale fællesskab. Som nyt medlem er det også en oplagt mulighed for lave aftaler med andre spillere og blive en del af fællesskabet.

Det er primært 9-hulsmedlemmer, som spiller om torsdagen, men man er selvfølgelig også velkommen til at deltage som 18-hulsmedlem.

Spil med alle medlemmer

Du vil i løbet af sæsonen komme til at spille med alle medlemmer i Torsdagsklubben. Vi spiller som udgangspunkt med gunstart kl. 17.30 og spiller en Stableford-match. I start og slut sæson starter vi kl. 16.30. 

Første torsdag i hver måned spiller vi med løbende start i tidsrum kl. 9.30 - 9.50 , 13.00 - 13.10 , 17.00 - 17.30.

Fællesspisning i Brasseriet

Et væsentligt element i klubben er også, at vi hver torsdag har mulighed for at spise sammen efter runden, hvor Brasseriet serverer et måltid mad for ca. 130 kr.

Der er kåring og præmieuddeling sidste torsdag i hver måned i forbindelse med fællesspisning.

Første torsdag i måneden, hvor vi spiller med løbende start kan der vælges mad fra menukortet.

Flotte Præmier

Vi spiller sæsonen igennem om flotte præmier – dette forudsætter dog, at du er tilmeldt præmiespillet:

  • Hver torsdag opdeles feltet i et antal præmierækker efter handicap, og der er præmie til alle rækkevindere (gavekort)
  • I alle matcher er der præmie til de spillere, som kommer nærmet flaget på de udvalgte par-3-huller (gavekort)
  • Hver måned kåres månedens spiller i hver række – dvs. de spillere i hver række som over 3 spillerunder har fået flest point sammenlagt. Her er præmien månedens spiller-trøje.

Kåringen af alle disse vindere finder sted den sidste torsdag i måneden.

Man kan selvfølgelig sagtens spille med uden at deltage i konkurrencen om præmier.

Regelgennemgang og matcher i sæsonen

Det med reglerne kan indimellem give anledning til panderynker – så vi planlægger at der to gange over sæsonen afholdes gennemgang af regler ved Kim Olsen.

Vi afholder desuden 2 matcher hen over sæsonen:

  • 9-hulsmatchen NORD-SYD
  • Afslutningsmatch

Bliv medlem af Torsdagsklubben

Alt dette kan du være med i for et kontingent på 350,- kr. for hele sæsonen. Indmeldelse sker ved at tilmelde sig i golfbox her

For yderligere oplysninger kontakt:

Elisabeth Juul, tel. 29802327
Ove Christiansen, tel. 61311673

Klubturneringer i 2025

På årets spændende turneringsprogram er bl.a. Invitational Open, Fødselsdagsturnering og Klub- & Rækkemesterskab. Se oversigt for hele sæsonen her.

18huller: sky/forest  •  9 huller: sand
- Buggy tilladt

Lübker Lodge – Golf
Trent Jones Allé 3
DK-8581 Nimtofte
+45 3840 8000
golf@lubker.com

FIND VEJ

Medlemskab Lübker Golf Klub

Indmeldelsesformular

Udfyld felterne i nedenstående formular – så er du godt på vej til at blive medlem i Lübker Golf Klub. Du er naturligvis velkommen til at ringe på tel. +45 38408050 eller skrive til golf@lubker.com, hvis du har spørgsmål.

Accept af betingelser og vedtægter*

Ved indmeldelse i Lübker Golf Klub er jeg gjort bekendt med og accepterer:

  • Betingelserne er oplyst på denne oversigt (klik her)
  • Endelige medlemspriser for sæsonen fastsættes på klubbens generalforsamling i januar
  • Medlemskabet vil automatisk blive fornyet for det efterfølgende år, såfremt udmeldelse ikke er fremsendt rettidigt. Gælder dog ikke 3 mdr. medlemskab.
  • Udmeldelse sendes skriftligt til golf@lubker.com senest den 31/7 med virkning fra sæsonafslutning 31/10. Læs mere vedr. udmeldelse her.

Jeg er ligeledes gjort bekendt med klubbens vedtægter – herunder, at vedtægterne indeholder bestemmelser om særlige bidrag i tillæg til kontingent eller greenfee for personer med ejer- eller brugsmæssig tilknytning til ferieboliger i resortet. Disse kan rekvireres ved at rette henvendelse til golf@lubker.com.