Vigtig information
Opsigelse eller ændring af medlemskab
Ønsker du at ændre dit medlemskab for kommende sæson – herunder:
- Udmeldelse
- Konvertering til et billigere kontingent
så skal Lubker Golf Klub altid have skriftlig besked senest den 31. juli (hvilket er 3 måneder før sæsonens udløb). Overskridelse af fristen accepteres ikke. Ændringen i medlemskabet vil først have effekt fra den kommende sæson, og tidligst fra den 1. november.
Ovenstående fremgår af klubbens vedtægter § 5, som kan findes her.
Kopi af vedtægterne fremsendes gerne ved henvendelse til Front Office på golf@lubker.com.
Du kan dog til enhver tid konvertere fra et flex-medlemskab eller andet billigere medlemskab til et dyrere medlemskab mod at betale differencen.
UDMELDELSE ELLER ÆNDRING SKAL FREMSENDES SKRIFTLIGT
Alle ændringer SKAL altid fremsendes skriftligt til golf@lubker.com, således at både du som medlem og golfklubben har dokumentation for, at ændringen er foretaget rettidigt. Du har som medlem selv ansvar for at kunne dokumentere en ændring, herunder udmeldelse – vær derfor venligst opmærksom på, at du modtager en bekræftelse fra klubbens sekretariat, særligt ved udmeldelse.
Der kan ikke dispenseres fra ovennævnte frist for udmeldelse, og dermed heller ikke mulighed for at få dele af kontingentet tilbagebetalt ved udmeldelse midt i sæsonen.
Sidste frist fastholdes ud fra klubbens vedtægter bestemt af medlemmerne
Vi er som udgangspunkt åbne og imødekommende. Derfor kan det måske undre, at klubbens administration ikke også er fleksible i forhold til tidsfristen for ændring af medlemskab.
Dette skyldes først og fremmest, at golfklubben administreres efter de vedtægter, der er bestemt af klubbens medlemmer på generalforsamlingen, specifikt § 6 som findes tilsvarende i mange golfklubber. Årsagen til denne bestemmelse er, at golfklubber adskiller sig fra andre idrætsklubber og foreninger – bl.a. særligt ved deres ejerskab og ved at have nogle anderledes store driftsbudgetter.
Næste sæsons kontingent for klubbens medlemmer fastsættes ud fra budget og forventning til årets udgifter og indtægter. Det er derfor vigtigt, at klubben kan budgettere og forudse fremtiden så præcist som muligt, og i god tid før næste sæsonstart den 1. november. Dette er i alle medlemmers samlede interesse og foreningens fælles bedste.
Klubbens administration her derfor IKKE mulighed for at gradbøje de medlemsbestemte vedtægter eller give særlige undtagelser.
Særligt for juniorer og deres forældre
Bemærk, at klubbens vedtægter udmeldelsesreglerne er ens for alle og ikke skelner mellem børn, unge og ældre. Da børn sjældent selv er opmærksomme på dette – og oftere end voksne shopper rundt imellem forskellige idrætsgrene – bedes du som formynder være særligt opmærksom på at få udmeldt dit barn inden for tidsfristen, såfremt der kan være udsigt til ændringer for næste sæson. Barnet er selvfølgelig altid velkommen til at indmelde sig igen til næste sæson.
Mange tak for jeres forståelse
Handelsbetingelser ved online salg
Greenfee (Golfbox)
Ved booking betaler du greenfee jvnf. almindelige takster, som fremgår af vores hjemmeside her. Skulle der være ændringer i bookingen, så bedes du henvende dig til golf@lubker.com
Greenfee betales i forbindelse med booking – der kan betales med dankort eller via mobile pay.
Såfremt du fortryder din booking, bedes du henvende dig SENEST 2 timer inden din starttid til Front Office på 38 40 80 50 eller golf@lubker.com.
Vi gør opmærksom på, at i tilfælde af vejrmæssige afbrydelser som eks. regn, slud og torden, refunderes greenfee som udgangspunkt ikke.
14 dages fortrydelsesretten bortfalder efter endt spil på banen.
ProPlanner
AFBUD:
- Afbud skal ske senest 24 timer inden aftalte tid – ellers går bestilte tid tabt.
- Melder vi afbud vil din session naturligvis ikke gå tabt, men der findes sammen en ny tid.
BETALING:
- Betalingen afregnes inden forløbet påbegyndes.
- Et forløb påbegyndes efter betaling.
- Alle træninger skal være brugt inden for forløbets aktive periode, ellers går disse tabt.
REFUNDERING:
- Annulleres en tid eller træning vil man skulle kontakte golf@lubker.com for refundering.
- Afbryder man som klient et forløb før dets udløb, bliver betalingen ikke refunderet.
FORLØB:
- En personlig træning har en varighed af 30-60 minutter.
- Personlig træning foregår på Lübker Golf Klubs træningsanlæg.
- Alle træningsplaner er fortrolige og må ikke deles.
- Klienten har mulighed for at skrive til træneren hele døgnet for at få svar på spørgsmål. Vi vil gøre alt for at svare så hurtigt som muligt.
SKADER/SYGDOMME:
- Det påkræves, at klienten oplyser om tidligere skader eller andre relevante sygdomme/gener/operationer m.m.
- Al træning foregår på eget ansvar.
Lübker Indoor Golf
Trackman golfsimulator
Indoor kan bookes igen fra 1. oktober 2025. I vintersæsonen (oktober - marts) er der åbent som anført nedenfor:
Åbningstiderne er fra kl. 07:00 til 23:00 alle ugens 7 dage.
BOOKING
- Simulatorerne kan benyttes af LGK medlemmer og greenfeegæster eller medlemmer fra andre klubber.
- Booking skal foretages på forhånd her.
- Betaling foregår i selve bookingprocessen.
- Efter booking modtager du en mail med kvittering samt en 4-cifret kode, som skal bruges til at låse døren op.
- Der kan maksimalt bookes 3 timer i træk.
- Afbud skal ske min. 24 timer før booket tid, ellers går bookingen tabt.
FREMMØDE
- Mød altid op minimum 5 minutter inden at din booking starter.
- Den tildelte låsekode, som du har modtaget i bookingbekræftelsen, fungerer 15 minutter før tiden starter – og 15 minutter efter endt tid.
- Det er tilladt at spille maksimum 4 personer pr. simulator.
- Det er kun tilladt at spille i det tidsrum, hvor der er betalt leje af banen. Overtrædelse medfører bortvisning og karantæne.
UDSTYR OG BOLDE
- Udstyr og sko bedes rengjort inden brug i Indoor-området.
- Der må kun benyttes nye, HELT rene bolde uden markering (tusch eller lignende).
ORDENSREGLER
- Tag hensyn til andre i bygningen.
- Sørg for at forlade Indoor-området til tiden – opryddet, pænt og ordentlig til de næste der kommer.
- Kommer du ind til en ødelagt eller beskidt simulator, bedes du straks meddele dette til golf@lubker.com eller på tel. +45 3840 8070.
